ECCO PONY CUP har eksisteret siden 2004, som første skud på den stamme som over årene er blevet til ECCO CUP for pony, junior-young og U 25.

ECCO CUP for Ungdomsdressuren har været et helt unikt stævne koncept til udvikling af eliterytterne, og forberede dem til internationale resultater.

Dansk Ungdomdressur skylder familien Kaspzak stor tak for al den støtte ECCO over årene har ydet i sponsorater, ikke alene til ECCO CUPPEN, men også til ECCO samlingen på ECCO Centeret i Tønder, for pony og junior-young bruttoholdene.

Ligeledes er ECCO sponsor ved de store stævnebegivenheder i Danmark.

2014 var 10. gang Ungdomsdressuren havde ECCO CUP FInaler. Rytterne havde samlet ind til en flot dekoration til Hanni Kasprzak, ECCO's ejer.
2014 var 10. gang Ungdomsdressuren havde ECCO CUP FInaler. Rytterne havde samlet ind til en flot dekoration til Hanni Kasprzak, ECCO's ejer.



Det har altid ligget ECCO på sinde at støtte op omkring unge, der gennem deres sport udviser målrettethed, engagement og dedikation. Derfor er formålet med ECCO Cup’en at fremme den danske ungdomselite indenfor dressursporten, således ekvipagerne får mulighed for at dygtiggøre sig til at konkurrere på internationalt niveau. ECCO Cup strækker sig fra kategori II ponyer til ECCO U25 Grand Prix og understøtter dermed de unge talenters rytterkarriere i et kontinuerligt forløb.

ECCO blev stiftet i 1963 og er i dag et af verdens førende sko-brands samt en af verdens største producenter af læder til andre luksusmærker. Virksomheden bygger sin succes på kvalitet og innovativ teknologi kombineret med en skandinavisk designfilosofi om funktionalitet og enkelhed. ECCO driver og ejer som en af de få i branchen hele sin værdikæde med egne garverier, skofabrikker og butikker. Det giver fuld kontrol over kvaliteten i produkter og produktionsforhold. ECCO har 19.500 ansatte, og produkterne sælges fra 1.100 ECCO-butikker samt 14.000 øvrige salgssteder i 85 lande. ECCO solgte i 2012 over 20 millioner par sko med en omsætning på DKK 8 mia. og et overskud før skat på DKK 1,1 mia.

Se bestemmelserne for ECCO Pony Cup her